Syndige bekendelser: Dengang jeg fik min kærestes veninde til at droppe intimbarberingen

 

Som udgangspunkt føler jeg naturligvis at det er en kvindes (eller et menneskes for den sags skyld), helt egen ret at bestemme hvad de ønsker, at stille op med deres kønsbehåring. Alligevel må jeg krybe til korset og bekende, at jeg engang har syndet i så henseende. Min synd: Jeg “pressede” engang en kvinde til at droppe glatbanen, og lade måtten stå uberørt, til hendes kærestes store skuffelse.

Det hele startede med at min daværende kæreste Rose, efter længere tids gener med indgroede hår og irritation på huden omkring underlivsregionen, overvejede at benytte en ny hårfjernelses-metode til fjernelse af hendes kønsbehåring. Denne holdte hun dengang nemlig i en almindelig stribeformet frisure. I stedet for at fjerne hårene med en ladyshaver, var hendes plan at overgå til at fjerne hårene med en epilator. Da dette krævede at hun lod hårene gro ud med en vis længde, før det lod sig gøre at fjerne dem, gik der lidt tid hvor hun gik rundt med ny-udvidet hårvækst mellem benene. Dette fik mig til spontant, i fryd over denne yderst sexede og kærkomne forandring, til at udbryde; “Prøv at lade helt være med at fjerne dem og bare lade dem (hårene) gro helt ud”.

Når jeg siger spontant er det fordi, jeg endnu ikke på det tidspunkt var bevidst om, at jeg selv personligt foretrækker når kvinden helt undlader at fjerne kønsbehåringen. Hun havde jo for fanden haft en let stribe dernede i over et år uden at jeg havde skænket det nogen videre tanke. Fluks svarede min kæreste til min halvt spøgefulde, halvt seriøse efterspørgsel, at det kunne jeg godt glemme!. Hun gav sig dog til mit held, hurtigt. Også selvom jeg gjorde klart for hende, at hun ikke skulle gøre det hvis ikke hun havde lyst til det. Hun ville nemlig gerne tilbyde mig den oplevelse, hvis jeg godt kunne tænkte mig den, som hun forklarede det.

Det skulle dog hurtig vise sig at hun stortrivedes med at have en ubarberet dusk. Det var en stor lettelse i hendes hverdag, at slippe for at skulle forholde sig til svie og tort i underlivet, og desuden synes hun den busk som var vokset frem mellem hendes ben, så ret sød ud. Det blev derfor aldrig et samtale-emne, om hun skulle gå tilbage til at fjerne kønshårene igen eller ej.

Senere fortalte hun det til hendes veninde Louise. Altså, at hun var helt stoppet med at barbere sig forneden og at jeg billigede dette. Hvortil hendes veninde udbrød: “Hold kæft, hvor er du bare heldig!”. Veninden sloges nemlig med en kæmpe byld nær kønslæberne, som var fremkommet mens hun havde ‘shavet’ sig dernede. Og i det hele taget følte hun følte hun at intimbarbering, som en temmelig stor plage. Hun vedligeholdte den dog fordi hendes kæreste Flemming ikke var til andet end det glatte lag.

Da min kæreste overbragte mig denne historie (i øvrigt pisseskønt, når man som kærestepar kan diskutere den slags:) ) kunne jeg ikke dy mig fra at sige: “Så stop dog med at gøre det. For fanden. Så skal hun da bare lade være med at gøre det. Der er da slet ikke noget, at diskutere der!”. Jeg mener, helt ærligt! Hvilken total forskruet verden er det lige vi lever i, hvis det kan nogen sinde kan forsvares, at folk skal slås med bylder og forpinte skræv bare fordi at visse (forøvrigt uhyrligt ofte mandlige kærester!) nu engang ikke kan rumme et voksent skægpest-frit underliv. Min kæreste var enig med mig og noget tid senere overbragte min kæreste Louise, hendes (vores) mening. Ikke længe efter fulgte Louise min daværende kæreste Rose’s eksempel, og stoppede helt og holdent med at fjerne sin kønsbehåring. Hermed vinkede hun farvel til bylder og hud-irritation samtidig med at hun sagde velkommen til busken og sex 1 gang månedligt frem for 2. Ja, Flemming skulle jo liiige falde ned. Går ud fra at det også må være et stort chok at se sin kæreste ugeneret og rødmefri kusse, når man er vant til bylder og irriteret underliv.

Jeg siger, jeg har syndet fordi det er yderst tvivlsomt at Louise nogen sinde havde taget beslutningen om at skrotte barberingen, hvis ikke det havde været for min eks-kærestes “intervention”. En intervention man vist roligt kan beskylde mig for at lægge op til!

Jeg fortryder dog slet ingen ting og kan uden blusel fortælle, at jeg ville gøre det samme en anden gang. Min medynk med fyre, der finder det vanskeligt at rumme en kæreste med fuld måtte, er minimal til ikke-eksisterende. Navnlig når denne behåringspræference koster kvinder bylder i underlivet. Det er muligvis forkert at forsøge at tvinge et særligt ideal over hovederne på folk, også selv når dette ideal potentielt kan nedbringe tilfældet af underlivsgener og -sygdomme. Men det er efter min opfattelse ikke forkert, at opfordrer folk til at tage bestik af deres underlivs helbred. Derfor føler jeg at det er i orden at opfordrer folk, især unge, og især kvinder, til at tænke sig om en ekstra gang før de fjerner deres kønsbehåring. Denne trend altså ikke er risikofri og kan decideret have seriøse konsekvenser for det det vaginale helbred. At gøre verden fri fra bylder og indgroede hår er noget jeg ikke skammer mig over at bidrage til i det små. Også selvom dette kan munde ud i have “grænseoverskridende” (sat i anførelsestegn fordi disse samtaler snarere er banale end grænseoverskridende for mit vedkommende) samtaler om andres intime liv og kønsbehåringsstatus.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s